top of page

HACKATHONS

Iværksætterundervisningen i projektet Iværksætteri & jobskabelse kulminerer i årlige hackathons, der involverer erhvervslivet, iværksætterundervisere, koordinatorer og elever. Hackathons forstås som komprimerede ideudviklingsforløb, hvor elever har mulighed for at udvikle og præsentere løsninger på konkrete problemstillinger, der formuleres forud for det afholdte hackathon. Denne hjemmeside vil løbende blive opdateret med ideer, præsentationer og oversigter over afholdte hackathons på Hjørring gymnasium.
I skoleåret 2019/2020 har vi forsøgt os med en lidt anden form på hackathondagen, for at teste elevernes udbytte.
I år er der givet fuld skrue på de vidensfaglige oplæg om innovation i praksis og kunsten at pitche. Samtidig er der i løbet af dagen lagt små kreative innovationsopgaver ind med "red et æg" og spaghettitårnet.

d. 4/11 2019 - dagens program

​

Efterårsdagen var en god sammensætning af vidensoplæg og praksisnær aktivitet. Således fik eleverne trænet deres personlige pitch, prøvet krafter med at redde et æg, bygge spaghettitårn og læst små, men simple opgaver omkring inspiration fra billedkort. Aktiviteterne var oplæg fra projektet Gå All In, som du kan læse mere om her: GåAllIn

På vores facebookside kan du læse lidt om dagen

Vi skriver nu 4. februar 2019, og der har været aktiviteter fra skolestart august 2018 indtil nu. De aktive projektklasser har gennem efteråret haft fokus på forskellige samarbejdspartnere fra lokalområdet, og bliver på årets hackathon dag præsenteret for en ny form og lidt mere praksisorienteret tilgang til hackathondisciplinen.
Der er i år taget udgangspunkt i et tæt samarbejde med studerende fra AAU, som guider vores elever igennem forskellige innovationsprocessor, således deres arbejde med at skabe noget på dagen understøttes bedst muligt. Samtidig er der inviteret iværksættere, der forventes at fungere som inspirationskilde og motivatorer for en fremtid med egen virksomhed.

d. 4/2 2019 - dagens program

​

Der blev søsat mange idéer, og med god sparring fra vores gæstestuderende fra Aalborg Universitet blev eleverne hjulpet godt på vej. Flere projekter blev pitchet, justeret og gjort klar til en eventuel indsats efter skoletid for de ihærdige.

Powerpoint fra dagen byder på flere simple, men meget konkrete udfordringer, som eleverne tog godt imod. Indholdet til udfordringerne er udformet af iværksætterkoordinator Johnny Lundberg og kan ses ved at klikke her.

På vores facebookside kan du læse lidt om dagen

I 2017 var en af de bærende elementer i projektet iværksætteri og jobskabelse afvikling af årlige hackathons, som havde til formål at samle skolens projektelever til en innovationsfaglig dag, hvor udvikling, nytænkning, innovation og iværksætteri blev sat i højsædet.
I 2018 afviklede Hjørring Gymnasium sin første hackathon, og program, oplæg og avis artikler er tilgængelige herunder.

d. 8/5 2018 - dagens program

​

Dagen bød på mange spændende oplæg fra vores deltagende samarbejdspartnere.

Eleverne blev introduceret til dagen og fik efterfølgende et oplæg om det at komme på markedet med deres idé.

Find powerpoint fra Johnny Lundberg her

Her kan du downloade avisartiklen fra 2018

bottom of page